3.

Skammens spor


Udkommer juni 2026

Kan man slippe fri af fortiden, eller bliver man nødt til at konfrontere den?
Og kan man stole på sin egen dømmekraft, hvis sagen bliver personlig?

To unge kvinder findes myrdet i København, og da navne og forbindelser begynder at dukke op fra Lauras egen fortid, sættes hendes integritet og dømmekraft på en prøve, hun ikke er forberedt på.

Et navn dukker op igen og igen. Hendes tidligere gymnasiekammerat, Sebastian Rye, som hun var hovedvidne imod i en gammel voldtægtssag. Han er for længst løsladt og befinder sig i byen.

Mens medierne kræver svar, og Lauras kolleger vender blikket mod hende, må hun kæmpe for at finde den seriemorder, som tilsyneladende er løs i byen.

 

Skammens spor er tredje selvstændige bind i trilogien om drabsefterforsker Laura Ravnsborg. En mørk og intens psykologisk roman om hævn, skyld og de grænser, der krydses i jagten på retfærdighed.

2.

Retfærdighedens pris


"Virkelig spændende og ikke mindst aktuel krimi i forhold til Metoo og magtmisbrug"

Lektørudtalelse


Byens forlag 2025


Køb bogen her ... 

En kendt tv-journalist. En politiker. En teaterdirektør.

Alle døde. Og alle med en fortid, der nægter at dø.

 

Som nyansat i Drabsafdelingen kastes Laura Ravnsborg direkte ind i en opsigtsvækkende sag, da en tidligere tv-journalist bliver fundet død under mystiske omstændigheder. Snart bliver endnu en prominent person, en tidligere minister, dræbt i et motionscenter i Nordhavn, og presset på Laura vokser. Hun søger støtte hos journalisten Helena Molbech, men så begynder Helena at modtage truende beskeder fra en ukendt stalker.

Da en tidligere teaterdirektør også bliver myrdet, aner Laura en sammenhæng mellem de tre ofre. Hvis hun har ret, er en seriemorder på spil, og hun er klar over, at hun må lægge en plan for at forhindre, at der kommer nye ofre til.

 

Retfærdighedens pris er andet bind i serien om politibetjent Laura Ravnsborg i en intens krimi om hævn, magt og faren ved at søge sandheden.  

 

 

1. 

I løgnens skygge


"Neglebidende spændingssekvenser ... spektakulær afslutning"

Lektørudtalelse


Byens forlag 2025


Køb bogen her ... 



Da den unge politibetjent Laura Ravnsborg søger en stilling i drabsafdelingen i København, bliver det modtaget noget anderledes, end hun havde forventet, for drabschefen udsætter hende for et fuldtonet MeToo-overgreb. 

Som følge af episoden bliver hun sygemeldt på ubestemt tid. Det afholder hende dog ikke fra i privat regi at lede efter en ung mand, hvis mor frygter, at han har været udsat for en forbrydelse. Efterforskningen bringer hende snart på sporet af en international narkotikasmuglerring.

Sideløbende med sine undersøgelser i forsvindingssagen møder Laura den charmerende advokat Josephine Skov, og de to kvinder indleder snart et forhold. 

Kan Laura håndtere sin sygemelding, eftersøgningen af den forsvundne mand og et spirende forhold til den spændende advokat på samme tid?


I løgnens skygge er første bind i krimiserien om politibetjent Laura Ravnsborg.