
Arne Woythal har arbejdet med drabsefterforskning i mere end 25 år. Som kriminalassistent har han været tilknyttet Gladsaxe Politi, Rejseholdets drabssektion og, fra 2007 og frem til sin pensionering i 2021, Københavns Vestegns Politi, afdeling for personfarlig kriminalitet.
I foredraget tager Arne Woythal udgangspunkt i både sine erfaringer fra politiets verden og i sine kriminalromaner. Han giver et unikt indblik i, hvordan politiet arbejder, når et drab skal opklares, fra de første timer på gerningsstedet til den afsluttende efterforskning.
Publikum får blandt andet indblik i afhøringsteknik, retsmedicin, kriminalteknik og brugen af DNA i opklaringsarbejdet. Med konkrete eksempler og levende fortællinger tager Arne Woythal deltagerne med ind i forbrydelsens verden og viser det minutiøse, tålmodige og ofte komplekse arbejde, der ligger bag opklaringen af et drab.
Foredraget er både spændende, oplysende og engagerende. og giver et sjældent indblik i virkelighedens kriminalitet.
(Foto: Sofie Raphael)

Jeg var tryllebundet fra første minut
- publikumsreaktion
I dette foredrag tager Arne Woythal udgangspunkt i sin bog I krig med politiet og sine egne erfaringer fra en lang række internationale missioner for dansk politi.
Arne Woythal har blandt andet været udsendt i to omgange som rådgiver for højtstående kriminalpolitichefer i Afghanistan. Missioner, der bød på ekstraordinære udfordringer og efterforskninger i et ekstremt farligt og uforudsigeligt miljø, hvor både sikkerhed, kultur og krig satte rammerne for politiets arbejde.
Foredraget er ikke blevet mindre aktuelt efter den internationale koalition forlod Afghanistan og giver et sjældent indblik i, hvordan dansk politi opererer, når retsprincipper og normale arbejdsmetoder udfordres af krig, terror og sammenbrudte samfundsstrukturer.
Arne Woythals virke for Rigspolitiet har desuden ført ham til en lang række lande i Mellemøsten og Afrika, herunder Irak, Libanon, Kosovo, Kenya, Malawi, Sydafrika, Ghana, Rwanda og Sydsudan.
Medrivende og personligt tager han publikum med ind i en verden, de færreste kender – hvor politiarbejde foregår under helt andre vilkår end dem, vi kender fra Danmark.
Foredraget giver et unikt indblik i politiets arbejde i krigszoner og henvender sig til alle med interesse for international sikkerhed, politik og virkelighedens kriminalitet.
(Foto: Arne Woythal)
Arne er en gudsbenået fortæller
- publikumsreaktion

Da Nazi-Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, befandt mere end 6.300 danske søfolk sig uden for den tyske afspærring. De stod pludselig over for et valg, som kunne få afgørende betydning for resten af deres liv. For langt de fleste betød det allieret krigstjeneste. Af disse mænd vendte 1.087 aldrig hjem.
I dette foredrag følger vi én af dem, Axel Emil Martin Woythal, der gik i allieret tjeneste fra krigens første dag og først vendte hjem til Danmark den 9. marts 1946. I næsten seks år sejlede han på verdenshavene under ekstremt farlige forhold.
Han deltog i evakueringen af britiske soldater fra Dunkerque i 1940, blev torpederet på vej til Murmansk i 1941, jagtet af ubåde i Det Indiske Ocean i 1942, bombet af Luftwaffe i Tripoli i 1943, transporterede amerikanske soldater under Stillehavskampagnen i 1944 og blev udsat for kamikazeangreb i 1945 – blot for at nævne nogle af de dramatiske episoder.
Foredraget bygger på omfattende research og en lang række efterladte dokumenter, herunder materiale fra Rigsarkivet, M/S Museet for Søfart, Ministry of War i England samt national og international maritim litteratur.
Med udgangspunkt i bogen Fra Murmansk til Stillehavet – historien om en dansk krigssejler i allieret tjeneste 1940–1945 fortæller Arne Woythal fængslende om de danske krigssejlere og et vigtigt, men ofte overset kapitel i Danmarkshistorien.
(Foto: Arne Woythal)

Det er en fornøjelse af være i selskab med en levende ildsjæl
- publikumsreaktion

Arne Woythal har i sin mere end 40 år lange karriere i dansk politi oplevet mere end de fleste. I dette foredrag deler han en række personlige og markante nedslag fra et arbejdsliv, der har spændt fra gadebetjentens hverdag til nogle af politiets mest spektakulære sager.
Publikum får blandt andet indblik i arbejdet som gadebetjent, i de svære øjeblikke, hvor dødsbud skal gives, og i konfrontationer med bevæbnede gerningsmænd. Arne Woythal fortæller med nærvær og engagement om sager, han selv har været med til at efterforske – herunder Danmarkshistoriens første egentlige kidnapningssag.
Foredraget rummer også fortællinger fra internationale opgaver, hvor Arne Woythal har haft mulighed for at møde markante personligheder som Bill Clinton, Nelson Mandela, Fidel Castro og Silvio Berlusconi.
Det er et levende og medrivende foredrag om livet i dansk politi gennem fire årtier – fortalt af én, der selv har haft fingrene i mulden og stået midt i begivenhederne.
(Foto: Arne Woythal)
Jeg ville gerne have haft et par timer mere
- publikumsreaktion


Kan en vegetar også være en voksen mand? Det spørgsmål danner afsæt for dette foredrag, hvor Arne Woythal fordomsfrit og med glimt i øjet gennemgår argumenterne for at leve plantebaseret.
Med afsæt i både fakta og personlige erfaringer kommer han ind på de mest centrale begrundelser for et plantebaseret liv, hvad enten motivationen udspringer af hensynet til dyrevelfærd, klima og biodiversitet eller ønsket om bedre sundhed.
Undervejs præsenteres tankevækkende fakta, som blandt andet belyser den industrielle animalske produktion, den dokumenterede klimaeffekt ved plantebaseret kost og de sundhedsmæssige fordele, som flere undersøgelser peger på.
Arne Woythal blev selv vegetar som 58-årig efter et helt arbejdsliv i politiet. Et miljø, hvor vegetarisme længe har været usædvanligt. Netop den baggrund giver foredraget en særlig troværdighed og gør det relevant også for dem, der ellers ikke ser sig selv som “typiske” vegetarer.
Foredraget er oplysende, engagerende og respektfuldt, og giver publikum et nuanceret grundlag for selv at tage stilling.
(Foto: Peter Kragballe)