Arne Woythal har været ansat 40 år i politiet. Han har forrettet tjeneste i Gladsaxe Kriminalpolitis Afd. A, Rejseholdet drabssektion og Københavns Vestegns Politis afdeling for Personfarlig Kriminalitet. I mere end 25 år har drabsefterforskning været hans metier, så derfor kender han dette miljø indgående. Den viden har han bragt ind i sit forfatterskab.
Sideløbende med sin karriere i drabsafdelingen har Arne Woythal været international instruktør for Rigspolitiet og i den forbindelse været udsendt til en række af verdens brændpunkter. Det har blandet andet ført ham til Afghanistan, Irak, Kosovo, Libanon, Sydafrika, Malawi, Rwanda, Kenya, Uganda, Sydsudan, Ghana og en række andre lande. Han har også i en perioden fungeret som leder af Sydgrønlands politi.
I dag er Arne Woythal en etableret forfatter og foredragsholder.
(Foto: Privat)
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes